Kvalitativ eller kvantitativ?

Når vi undersøger brugernes brug af biblioteksrum kan vi overordnet gå efter enten kvantitative eller kvalitative data.

Kvantitative data får vi når vi tæller og måler: hvor mange brugere er der i rummet? Hvor mange medier låner de? Hvor ofte er møderum i brug?

De kvalitative data får vi, når vi laver observationer og interviews med brugerne. Her går vi efter mening og betydning. I denne tilgang snakker vi ikke med så mange brugere, at vi kan generalisere over den viden, vi får. Til gengæld får vi en større indsigt og en dybere forståelse af, hvorfor brugerne gør, som de gør. 

Begge tilgange har hver deres styrker – og især når vi bruger dem sammen, kan vi få et godt billede af, hvordan biblioteksrum bliver brugt. Med målinger kan vi få følgende indsigt: der er mange brugere, der opholder sig i en bestemt del af biblioteksrummet i et bestemt tidsrum. Observationer og interviews kan være med til at give os en indsigt i: hvad laver brugerne der? Hvorfor opholder de sig i rummet?

Kend deres begrænsninger

I arbejdet med at få viden om brugernes adfærd i biblioteksrum, er det vigtigt at kende forskel og begrænsninger ved henholdsvis kvalitative og kvantitative data. De kvantitative data kan med deres grafer og oversigter virke tillokkende - men ofte kan de kun være med til at vise os nogle trends og mønstre. Hvis vi vil finde ud af, hvorfor det forholder sig, som det gør, skal vi ofte have gang i de kvalitative metoder. 

Nye teknologier kan give rigere data

Der findes nye målemetoder, hvor man via teknologi kan begynde at få svar på fx, om brugerne kommer alene eller sammen. De kan altså give os data, der er mere detaljerede end hvor mange, hvor og hvor længe. I SmartLibrary-projektet har vi set på nogle af de teknologiske muligheder, der vil være fremover. Men det er et felt, der er i en rivende udvikling, så derfor vil der løbende komme nye teknologier til, der kan hjælpe os med at blive klogere på brugernes brug af biblioteksrum.