Heatmap-tracking

Hvad

Kamera-tracking kan bruges til at få viden om menneskers bevægelser i tid og rum. Med software kan man anonymisere kameraets optagelser og generere heatmaps, der er en visuel repræsentation af, hvor brugerne opholder sig. Metoden er interessant, når vi undersøger borgernes brug af biblioteksrum, fordi den ikke er afhængig af, at de har et device på sig, som vi kan tracke. Det er de faktiske mennesker i rummet, der trackes. Det er således også en metode, der indfanger alle brugere og ikke bare de brugere, der har en mobiltelefon i lommen, som fx wifi- og bluetooth-tracking.

 

Heatmaps vil kunne give indsigt i blandt andet: Hvor opholder brugerne sig? Er der problemområder? Hvor er den bedste placering til udstillinger? Hvor stopper brugerne op? Hvordan bevæger de sig gennem biblioteket? Hvor er der kødannelser osv.

kamera_i_loft_dokk1.jpg

Hvordan

Der findes flere forskellige måder at gribe det an på – fx kan man sætte termiske kameraer op, eller man kan sætte et kamera op, hvor man bruger software til at omdanne kamerabilledet til heatmaps. Kameraer kan loft- eller vægmonteres. Trackingen er usynlig for brugerne, så der er heller ingen påvirkning af deres adfærd. Der kan kun genereres heatmaps over det område kameraet kan se, så det kan være en udfordring at tracke større områder.

 

Erfaring

I Dokk1 har vi 120 overvågningskameraer i bygningen. I løbet af projektperioden blev det forgæves forsøgt at få heatmap software til at fungere på nogle af overvågningskameraerne. Forsøgene fortsætter efter projektperioden.
Vi har således endnu ikke praktiske erfaringer med denne metode i Dokk1. 

 

Potentiale

Det er en metode, hvor man hurtigt får et visuelt overblik over et område. Heatmap’et kan i et biblioteksrum ikke sig så meget om, hvad brugerne laver i rummet, men det kan give en klar indikation af, hvor de opholder sig og hvor mange brugere, der er. Det er en stor styrke, at brugerne kan trackes uden at de har et device på sig – på den måde kan vi få alle brugere med.  Resultaterne af kamera-tracking kan ligesom wifi-tracking give os nogle overordnede analyser af, hvor brugerne opholder sig. Hvis vi vil dykke længere ned i deres adfærd, skal vi have fat i de kvalitative metoder.

Vi ser et stort potentiale i kamera-tracking og heatmaps til at få viden om brugernes adfærd i biblioteksrum. På sigt besværliggøres wifi-tracking, fordi de nye smartphones skifter automatisk mac-adresse og skjuler sin identitet. Med heatmaps er vi ude over de vanskeligheder, og vi kan tracke alle brugere i rummet og se, hvor opholder de sig.

Heatmaps skal ikke nødvendigvis bruges i hele biblioteketsrummet – det kan også bruges til at skabe viden om et mindre område af biblioteket. Er der fx problemer omkring infopunkterne eller vil man forbedre udstillingsområder, kan det også være en god metode til at få indsigt i brugernes adfærd i et afgrænset rum.

 

Omkostning

Etableringsomkostningerne er forholdsvis omfattende, hvis man vil dække et større område. Der skal købes kameraer, som skal monteres samt software, der kan hente optagelser ind og omdanne til heatmaps. Der er også krav til loftshøjde, f.eks. i områder med reoler.
Når det først er sat op, kan det til gengæld køre automatisk, og det kan give indblik i brugen af biblioteket også udenfor den bemandede åbningstid.

Ønsker man en mere quick and dirty-metode, så kan man evt. selv opsætte et kamera og efterfølgende sløre personer, som det er beskrevet her. Vær dog opmærksom på, at det kræver, at der skiltes i hele det område, man filmer i – og det kan være med til at påvirke brugernes adfærd i rummet.

 

Referencer

Der forskes i kameratracking – blandt andet på Aalborg Universitet på Visual Analysis of People Laboratory. De samarbejder med Aarhus Kommune i projektet Bedre brug af haller. Se præsentationer af projektet her og her. I dette projekt bruges der termiske kameraer. Med dem kan de dels se, om hallerne er i brug og hvor mange brugere, der er. Ud fra de bevægelsesmønstre der trackes, kan de også se, om der er blevet spillet badminton, volleyball eller fodbold. 

Redigeret november 2017 af Sidsel Bech-Petersen, sibp@aarhus.dk 

Sidsel Bech-Petersen