Walkalongs

Hvad er Walkalongs?

Walkalongs er en blanding af interview og observation. I en walkalong bevæger man sig sammen med brugeren rundt i rummet. Det kan være en god metode, hvis man har fokus på de fysiske rammer.

 

Hvordan laver man en Walkalong?

I løbet af walk-along’en taler man om reelle fysiske ting, holdninger, associationer, historier om brugerens brug af rummet. Det gør interview-situationen meget konkret: vis mig hvordan du plejer at bruge dette område af biblioteket. En anden fordel kan være, at interviewpersonen føler sig mere afslappet i situationen frem for et interview, hvor man sidder i en uvant situation.

Før en walkalong skal du:

1)    Skaffe en bruger

2)    Lave en interviewguide

Det kan være en fordel at være to personer, der gennemfører en walkalong, så der er en til at tage noter og en til at interviewe.

 

Erfaringer

Vi har brugt metoden i flere sammenhænge, og det giver altid en ny indsigt at høre brugerne fortælle, hvordan de finder rundt, bruger biblioteket etc.

 I projektet Non-readers er walkalongs blandt andet blevet brugt. Det kan give indsigt i, hvordan brugerne bruger biblioteksrum, hvordan de finder rundt osv. 

I projektet Non-readers er walkalongs blandt andet blevet brugt. Det kan give indsigt i, hvordan brugerne bruger biblioteksrum, hvordan de finder rundt osv. 

I projektet SmartLibrary har vi afprøvet metoden med en jævnlig bruger. Vi udarbejdede en interviewguide, der bar præg af, at brugeren allerede havde et godt kendskab til huset. (Interviewguiden kan hentes her)

Vi har erfaret at fordelene ved at kombinere deltagerobservation og det traditionelle interview er, at man mere naturligt kommer omkring nogle emner, som måske ikke ellers vil blive berørt, hvis man ikke fysisk var til stede i det omtalte område. Brugeren kan forholde sig til hvad han/hun ser på vejen, som giver anledning til korte fortællinger om de områder, vi passerer. Ved at lade brugeren tage føringen, får man et førstehåndsindtryk af deres valg af ruter, og hvordan de ellers bevæger sig rundt på biblioteket.

Der er imidlertid nogle læringspunkter, som bør tages med i overvejelserne til næste interview. Vi foretog interviewet tidligt en fredag morgen, hvor aktivitetsniveauet var relativt lavt. Derudover lå interviewet også på et tidspunkt, hvor brugeren ikke normalt ville opholde sig på biblioteket. Det kunne være en idé at forsøge at time interviewet så det ville passe med, hvornår brugeren selv normalt ville bruge biblioteket.

En anden bemærkning er at det ofte kan gå lidt stærkt med at zappe igennem fortællingerne, når man konstant er i bevægelse og møder nye omgivelser, som giver anledning til nye tanker. Det kunne derfor være en idé at veksle mellem at gå og at sidde ned– fx når man beder brugeren om at vise, hvordan han/hun anvender området. Man kunne på den måde give plads og tid til en mere fordybet samtale omkring deres oplevelser.

Der blev taget billeder undervejs af brugeren og af de områder, vi passerede eller stoppede op ved. Det kunne imidlertid også være lærerigt at inddrage brugeren i dokumentationen ved at lade ham/hende tage billeder. Dette kunne være mere oplagt, hvis man skulle interviewe nogle nye brugere, der ofte har flere indtryk, som man kunne få direkte adgang til, ved at lade dem holde kameraet.

Læs den fulde opsamling af interviewet her

 

Udfordring

Det tager tid at gennemføre en walkalong. Dels skal du have lavet en aftale med en bruger, dernæst skal walkalongen gennemføres, og til sidst skal der relfekteres og analyseres på, hvad brugeren har sagt.

 

Potentiale

Der er et stort potentiale i at gennemføre walkalongs med forskellige brugertyper. Det giver en god forståelse af, hvordan de oplever rummet.

 

Omkostninger

Det koster 5-8 personaletimer at gennemføre en walkalong, hvis man vælger at være to personer. Man vil typisk gerne have 4-7 brugere igennem en walkalong, så det kan hurtigt blive en omkostningstung metode. På den anden side giver den en masse brugbar viden om brugernes brug af rummet, som ofte er nemmere at omsætte end store mængder statistik og data.

 

Læs mere

Street phenomenology: The go-along as ethnographic research tool

Margarethe Kusenbach, Department of Sociology, University of South Florida, Tampa

 

Walking around to grasp interaction

Marianne Lykke and Christian Jantzen, Department of Communication and Psychology, Aalborg University

 

Multimodality, multisensoriality and ethnographic knowing: social semiotics and the phenomenology of perception

Sarah Pink, Loughborough University, UK 

 

Sidsel Bech-Petersen