Aeos ADK-system (Adgangskontrolsystem)

HVAD: Tracking af antal ansatte en given dag med Aeos ADK-system (adgangskontrolsystem)

Alle ansatte på Dokk1 er i besiddelse af et adgangskort der skal bruges for at åbne de fleste døre i huset. Behovet for adgangskortet for at bevæge sig rundt i huset, gør at ansatte praktisk talt ikke kan tilbringe en fuld arbejdsdag, på Dokk1 uden at have brugt kortet mindst en gang.

Da vi tæller antal besøgene på Dokk1 ved hjælp af tællekamera, giver dette en mulighed for at meget præcist fratrække antallet af ansatte i bygningen, fra det generelle besøgstal.

HVORDAN:

Ved hjælp af systemet Aeos, leveret af Lindpro, ville vi kunne trække info om hvilke kort der havde været aktiveret i løbet af dagen. Dette kunne gøres hver dag og dermed give en automatiseret metode til at skabe nogle præcise tal over ansatte i bygningen. Der er mange forskellige afdelinger og firmaer der arbejder på Dokk1, hvilket medfører at det er stærkt kompliceret at få mødetal fra alle og samle dem, især da visse kan afspadsere, være på kursus, osv. Så et udtræk fra syge/ferie registret vil ofte ikke være nok.

Aeos systemet kan trække disse data, hvilket giver lister over hvilke kort der er blevet aktiveret, i løbet af dagen. Ved at fjerne dubletter i excel, eller andet lignende software skulle det være muligt at have en præcis optælling af ansatte i huset. Teoretisk ville dette kunne trækkes fra besøgstallet, er dermed give et mere præcist tal over antal af besøgende, der ikke er ansatte på Dokk1[1].

Figur <span
style='mso-spacerun:yes'> SEQ Figur \* ARABIC <span style='mso-element:
field-separator'>1<span
style='mso-element:field-end'> Aeos oversigt over niveau 1, med bl.a. flugtveje og knust vindue sensorer

Figur 1 Aeos oversigt over niveau 1, med bl.a. flugtveje og knust vindue sensorer

VORES ERFARING/LÆRING:

Metoden vil sagtens kunne bruges, der kræves en vis opsætning for at få det automatiseret, så man kan samle data over større tidsperioder. Dette vil især være nødvendigt hvis brugen var at opholde det overfor besøgstal. Da disse som bekendt helst skal køre hele året, og bestræbelsen ofte er at genere dem realtime. Det kræver selvfølgelig at huset er opbygget til noget lignende, og en kopi i et ældre ikke-nybygget bibliotek er selvfølgelig ikke relevant. Det skulle dog være muligt hvis man har et sammenbundet elektronisk adgangssystem, der har mulighed for at blive centralt styret.

UDFORDRING:

Der ligger en vis mængde udfordringer før denne form for tracking kan give et relativt præcist tal til fratrækning af antal besøgende talt af tællekameraerne.

I programmet Aeos nuværende version er det ikke muligt at udtrække dataene, løbende og automatisk, dette medfører et behov for en stor mængde kostelig manuelt arbejde, ved et ønske om dagligt udtræk. Hvilket vil være en nødvendighed for at kunne bruge metoden i sammenhold med besøgstal.

Dette kan afhjælpes af en videreudvikling af Aeos med en indprogrammeret API[2], hvorved en automatisering vil være mulig.

Størrelsen af bygningen man ønsker at bruge denne metode åbner også for visse udfordringer. Dokk1 har mange indgange og kun indgange med publikumsadgang har tællekamera på. Dette medfører at alle de ansatte, der i deres hverdag benytter andre indgange ikke kan trækkes fra tællekameratallet uden at give fejlberegninger.

Reducering af dette fejltal, kan potentielt opnås ved enten manuelle observationer eller et spørgeskema til de ansatte, om deres ankomst og afgang fra bygningen. Et gennemsnitligt tal ville så kunne opbygges der kunne fratrækkes korttællingerne, så disse ikke blev fjernet fra tællekameraerne. En kombination af både observationer og spørgeskemaer vil være den optimale tilgang, dog vil omkostninger til dette, hurtigt blive stoppende.

Dette er selvfølgelig afhjulpet i mindre bygninger, med færre afdelinger, firmaer og indgange.

OMKOSTNINGER:

Til denne trackingmetode, er der tale om store omkostningssving. Det vil være meget afhængig af hvordan bygningen er opbygget, om der er tale om et adgangssystem der går igennem hele huset, og dermed giver en høj vished om at en ansat nærmest ikke kan undgå at bruge sit adgangskort i løbet af dagen.

Dette skal dog sammenholdes med at det indbyggede adgangssystem er faktureret i selve bygningsopførslen. Dette medfører at de egentlige omkostninger, generelt vil ligge i udviklingen af ens adgangskontrolsystem (ADK-system).

POTENTIALE:

Metoden kan bruges til at give en relativ præcis oversigt over antal ansatte i huset en given dag. Dette uden at man skal finde dokumentation over hvem der er på kursus, afspadsere osv.

Især i større bygninger med flere afdelinger, hvor dens slags information ikke deles, vil man kunne drage fordel af metoden.

rev. 22. september 2017 // Joachim Svendsen // josv@aarhus.dk

 

[1] Læs mere om hvordan vi tæller antal besøgende i afsnittet om tællekamera

[2] Application Programming Interface – en indkodet funktion der tillader et stykke software at interagere med et andet stykke software. I dette tilfælde Aeos programmet og et stykke software der samler data fra Aeos, tællekameraer og regner dem sammen.

Joachim Svendsen